Uddannelse i klinisk genetik

Speciallægeuddannelsen i klinisk genetik tager, efter 1 års introduktionsstilling ved en klinisk genetisk afdeling, sammenlagt 4 år.

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen omfatter 1 års ansættelse på en klinisk genetisk afdeling. Der er ikke obligatoriske fagspecifikke kurser under introduktionsuddannelsen.

Uddannelsesforløb

Introduktionsstillingerne opslås lokalt af de respektive afdelinger på laegejob.dk.

Hoveduddannelsen

Hoveduddannelsen omfatter 3½ års ansættelse ved to klinisk genetiske afdelinger, og ½ års ansættelse ved en anden relevant afdeling fx pædiatrisk afdeling. Desuden er der en række specialespecifikke kurser og mulighed for fokuserede kliniske ophold både i ind- og udland.

Specialespecifikke kurser

I hoveduddannelsen indgår der de obligatoriske generelle kurser og de specialespecifikke kurser. Kurserne foregår samlet for alle 3 uddannelsesregioner i landet. En kursusbeskrivelse findes på DSMG’s hjemmeside eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Uddannelsesprogrammer

Til alle hoveduddannelsesforløb er der lavet et uddannelsesprogram, som den enkelte uddannelsessøgende læge får udleveret på det første ansættelsessted i hoveduddannelsesforløbet. Uddannelsesprogrammer indeholder information om, hvilke kompetencer de enkelte afdelinger kan tilbyde, og hvorledes dit arbejde på afdelingen tilrettelægges, så de samlede kompetencemål kan nås i løbet af hoveduddannelsen.

Uddannelsesforløb

Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås på laegejob.dk.

Se også:

Sundhedsstyrelsens hjemmeside